I ønsker at tilknytte os jeres webside? Så læs den følgende partneraftale grundigt i gennem. Denne aftale er det retslige grundlag for partnersamarbejdet mellem TravelTrex GmbH (i det følgende nævnt som firmaet) og partneren (affiliate, i det følgende nævnt som kontraktpartner) og er bindende for begge parter. I bekræfter, at I er indforståede med aftalen idet I klikker på linket, som står sammenhængende med dette afsnit eller i slutningen af denne tekst. Herved føres I automatisk til tilmelding.
Partnerprogrammet er baseret på cookie-tracking. HolidayTrex- cookie’en med det pågældende partner ID har en levetid på 30 dage. På grundlag af dette kan omsætning sorteres og beregnes til den rigtige partner.
Partneraftalens indhold
1. Kontraktens formål
2. Kontraktens indgåelse
3. Licenser
4. Opbygning og vedligeholdelse af partner-websiden
5. Provisionsberegning
6. Sælgers pligter og ret
7. Kontraktpartnerens forpligtelser
8. Kontraktbetingelser
9. Værneting
10. Kontraktændringer
11. Fortrolighed
12. Databeskyttelse
13. Garanti og hæftelse
14. Ugyldighedsklausul
Kontraktens formål er kommercielt set-up af elektroniske annoncer på kontraktpartnerens webside, hvor målet er at starte et lukket annonce- og forretningssamarbejde, som tilgodeser begge parter.
Kontraktpartneren (affiliate) tilbydes, gennem tilsvarende kendemærkede annoncemedier, produkter og serviceydelser fra det program, som firmaet stiller til rådighed. Disse produkter og serviceydelser er at finde på firmaets webside.
Firmaet stiller et udvalg af annonce-tools (logoer, banner, grafik, tekst) samt en udførlig manual om integration af programmet på kontraktpartnerens webside til rådighed. Disse brugsanvisninger er en del af kontrakten.
Med oprettelsen af en kontrakt får kontraktpartneren tildelt et partner ID. Ved hjælp af de tildelte link codes registreres de kunder, som ”viderestilles” via kontraktpartnerens webside.
Kontraktpartneren får honorar udbetalt, alt afhængig af succes og aktuel, bekræftet omsætning af produkter og serviceydelser, som er blevet solgt på baggrund af det annoncerede link på kontraktpartnerens webside („viderestilling“ af kunderne til sælgers webside gennem dette link). Produkter og serviceydelser, som ikke udtrykkeligt tilbydes gennem partnerprogrammet – produkter og serviceydelser, somf.eks. tilbydes gennem en tredje udbyder – honoreres ikke .
Udregningen af honorar sker på baggrund af kontraktens Punkt 5.
Firmaet stiller en online kontraktformular til rådighed. Efter modtagelsen af den udfyldte formular, kontrolleres denne og bliver kontrakten accepteret, modtager kontraktpartneren skriftligt en bekræftelse. Accept af kontrakten forudsætter, at kontraktpartneren har retslig handleevne(myndig).
Kontraktpartneren garanterer, at fremvisningen af pornografisk, racediskriminerende eller politisk ekstremistisk indhold ikke vil finde sted, ej heller link til sider med sådanne indhold.
Skulle det komme til retslige eftervirkninger mod firmaet i sammenhæng med ovenstående forårsaget af tredjepart, er kontraktpartneren forpligtet til betale alle retslige omkostninger, deriblandt også bøder og skadeserstatning.
Med indgåelsen af kontrakten har partneren retten til at anvende de annonce tools, som firmaet stiller til rådighed fra sin webside, til at brug i forbindelse med opbygningen af annoncer til links til firmaets webside. Partnerens ret kan ikke overdrages til tredjepart og kan til enhver tid opsiges. Det er ikke tilladt at ændre eller på anden måde bearbejde det til rådighed stillede materiale uden først at søge skriftligt om tilladelse ved firmaet.
Ophavsrettentil ændringer af annonce tools, som er til rådighed i partnerprogrammet, samt for alle andre tilgængelige informationer på firmaets webside tilhører udgiveren af firmaets webside.
Denne licens udløber ved opsigelse af kontrakten.
Ændringer af kontraktpartneren websides URL – adresse ændrer ikke kontrakten, og rettigheder og pligter i denne kontrakt forbliver dermed uberørt.
Kontraktpartneren integrerer annonce tools på sin webside efter eget valg, annonce tools, som gennem partnerprogrammet er stillet til rådighed. Derved opstår en forbindelse til firmaets webside. Ved hjælp af de tildelte link codes kan firmaets registreringssystem identificere kunden, som ”viderestilles” via kontraktpartnerens webside. Links kan henvise til forskellige, tilpassede områder.
Ændring af link er kun tilladt med accept fra firmaet. Firmaet har retten til enhver tid at modificere links.
Fremstillingen af kopier af annoncematerialer, som vedrører firmaet, er kun tilladt efter aftale med firmaet. Det er kun tilladt at indsætte sådanne efter modtagelse af skriftlig tilladelse.
a) AfregningsmodusKontraktpartneren får provision for endelige kundesalg, hvor kunderne er blevet „viderestillet“ til firmaets webside over kontraktpartnerens webside. Retten til provision er fast, når den solgte rejse tiltrædes, afregning og udbetaling sker i slutningen af den måned, hvor den formidlede rejse påbegyndes.
Bureauet har først krav på provision, når kunden interagerer med firmaets webside, i det kunden enten klikker på det integrerede marketingsmateriale på partnersiden eller, hvis bureauet har integreret firmaets side direkte på egen side, der gennemføres en handling på firmaets side. I andre sammenhænge er placeringen af en cookie med et efterfølgende krav om provision ikke tilladt. I tilfælde af, at dette ikke overholdes af bureauet, er et strafbeløb på 5000 € for kontraktbrud gældende.
Provisions procentsats ligger mellem 5 % og 10 %. Systemet er indstillet på 5 % på forhånd. Højere provisionsniveauer gives alt afhængig af omsætning og samarbejdet mellem firmaet og kontraktpartnerens. På denne måde får f.eks. storkunder samt portaler og andre lignende, højtprioriterede websider efter aftale til tider højere provision (også for f.eks. separate aktioner). Der findes 6 provisionsniveauer:
|
| Startup-partner |
| Provision: 5,0 % |
| Omsætning: op til 15.000 € |
|
|
| Profi-partner |
| Provision: 6,0 % |
| Omsætning: over 15.000 € |
|
|
| Premium-partner |
| Provision: 7,0 % |
| Omsætning: over 30.000 € |
|
|
|
| Power-partner |
| Provision: 8,0 % |
| Omsætning: over 50.000 € |
|
|
| VIP-partner |
| Provision: 9,0 % |
| Omsætning: over 75.000 € |
|
|
| Exclusive-partner |
| Provision: 10,0 % |
| Omsætning: over 100.000 € |
|
|
Kontraktpartneren får adgang til sin personlige online-statistik via sit ID og password, dermed er det muligt at holde øje med den pågældende, aktuelle omsætning samt den provision som deraf udbetales.
For beregningen af provision gælder alle omsætninger fra firmaets rejser, foretaget under det pågældende ID indenfor et forretningsår (alle påbegyndte rejser i prioden 1. juni til 31. maj). Kategoriseringen af provision for det følgende forretningsår følger automatisk i juni.
Med betalingen af provision er alle omkostninger, som kontraktpartneren måtte have i forbindelse formidlingen af TTs produkter, dækket.
Beregningsgrundlag
Beregningsgrundlaget for provisionsafregningen er omsætningen i valutaen „Euro“ ifl. den vekselkurs, som firmaet følger på dagen for bookingen. Den totale omsætning bliver provisionsbregnet, det gælder også ekstras. Godkendte afbestillinger samt til- og ombookinger beregnes også med. Partnerprogrammet er baseret på cookie-tracking. HolidayTrex- cookie’en med det pågældende partner-ID har en levetid på 30 dage. På grundlag af dette kan omsætning sorteres og beregnes til den rigtige partner.
På ekstra gebyrer og udgifter (f.eks. turistgebyr) er der ingen provision, det samme gælder ydelser i forbindelse med flyrejser, da firmaet formidler priserne for flyydelser til kunden uden at tjene noget.
Retten til provision frafalder, hvis en kunde ikke eller kun delvist betaler. Provision beregnes efter det reelle beløb, som kunden betaler.
Hvis den bookede rejse pga. force majeure eller pga. for få rejsedeltagere ikke kan gennemføres, mister kontraktpartneren retten til provision. Afbestilles kun en del af rejsen, beregnes provisionen efter den reducerede rejsepris.
Ekstraprovision på tilbookede ekstras
Ekstraydelser (ekstras) som f.eks. bustur, udlejningsudstyr og kurser er en væsentlig del af TT-produkterne. Da disse af tekniske grunde (mange IBE/CRS kan ikke vise disse) eller pga. kundernes manglende kendskab ikke bookes/ikke kan bookes, bibeholder TT retten til at tilbyde/informere kunderne i forbindelse med en booking om disse ekstras. Denne service er gratis for bureauer, og den ekstra opståede omsætning kommer bureauet til gode. Beskyttelsen af kundeoplysninger forbliver uændret heraf.
Firmaet stiller den information for alle reglementerede set-ups af links til rådighed. Disse informationer befinder sig i partner-login, kontraktpartneren får adgang til disse via et password som tilsendes efter tilmelding.
Firmaet behandler de gennemførte bestillinger, som bestilles via partnerlinks, registrerer størrelsen og summen, som salgene via partnerlinks har bragt, stiller en salgsstatistik til rådighed for kontraktpartneren, står for forsendelser, afvikling af betaling og returneringer og alle kundeydelser, som der er i denne forbindelse.
Ansvaret for den korrekte, tekniske integration af links ligger udelukkende hos kontraktpartneren. kontraktpartneren skal i denne sammenhæng kun anvende links, som stilles til rådighed gennem partnerprogrammet. Er dette ikke tilfældet, er der ingen garanti for den korrekte registrering og afregning af salg.
Kontraktpartneren er ansvarlig for integrationen, firmaet/virksomheden, pleje samt ansvarlig for at det korrekte indhold vises på websiden. Ansvaret gælder websidens tekniske drift, i særdeleshed links til firmaets webside samt garantien for, at websidens indhold ikke skader tredjepart eller går i mod lovgivningen på dette område.
Overholder kontraktpartneren ikke sine forpligtelser, og opstår der deraf skadeserstatningskrav fra tredjepart mod firmaet, så er kontraktpartneren forpligtet til at stå til ansvar for sådanne klager. Dette gælder også retslige omkostninger, som måtte opstå i forbindelse med klager eller som opstår på grund af kontraktpartnerens tydelige uretmæssige handlinger.
Skulle det ske, at rejsebookinger ikke kan gennemføres og er kontraktpartneren skyld i
dette, kan firmaet gøre krav på afbestillingsomkostningerne i henhold til firmaets
gyldige rejse- og betalingsbetingelser. Det er op til kontraktpartneren at bevise, at der er opstået en væsentlig mindre skade. Firmaet fastholder sin ret til at kræve en højere skadeserstatning.
Kontraktpartneren er forpligtet til at sørge for, at dennes webside ikke kan forveksles med firmaets webside og ikke giver indtryk af at være firmaets webside, ej heller give indtrykket af at en del af kontraktpartneren webside er firmaets. Undtaget er de websider, som gennem partnerprogrammet er stillet til rådighed af firmaet. Derudover er det ikke tilladt, at kontraktpartneren anvender keyword’et HOLIDAYTREX (heller ikke lignende skrivemåder) i internetregistre eller –søgemaskiner (Google, Yahoo etc.) og reklameannoncer (Google adwords), da HOLIDAYTREX mærket er ophavsbeskyttet. Ved overtrædelse af ophavsretten udstedes en bøde på 1500 € for kontraktbrud. Firmaet fastholder sin ret til retsforfølgelse. Kontraktpartneren er ikke berettiget til at oprette og tilegne sig tilbud på vegne af firmaet, ej heller optræde som om kontraktpartneren er firmaet. Det er ikke tilladt kontraktpartneren at udfærdige information til tredjepart, hvor indtrykket gives, at kontraktpartneren er stedfortræder for firmaet. Ved forsømmelse af disse pligter har firmaet ret til fuld skadeserstatning fra kontraktpartneren.
Kontrakten kan til enhver tid opsiges af begge parter uden begrundelse. Kontraktpartneren er ved opsigelse af kontrakten, forpligtet til at slette alle banner og buttons. Kontraktpartneren har ikke ret til tilbageholdelse eller kompensation. Firmaet er forpligtet til at afregne og betale det tilfaldende honorar optjent indtil tidspunktet for opsigelse af kontrakten, medmindre firmaet har krav på skadeserstatning fra kontraktpartneren.
Kontrakten underligger tysk ret. Ved stridigheder omkring kontrakten er værnetinget Køln.
Firmaet fastholder sin ret til enhver tid at ændre regler og bestemmelser. Partneren vil i så fald blive informeret om ændringerne pr. e-mail. Opsiges kontrakten ikke indenfor en uge efter meddelelse af ændringer, gælder det som accept af ændringer.
Da begge parter har adgang til bestemte forretningsinformationer fra hinanden i forbindelse med samarbejdet, er begge parter også forpligtede til at behandle alle informationer (mundtlige og skriftlige) i sammenhæng med forretningsstrategier, produkter, tjenesteydelser, udvikling, finanser, forskning og andre forretningsmæssige aspekter samt bedømmelser og analyser med største fortrolighed.
Dette gælder ikke for informationer, som er alment kendt eller som gennem almene kilder, som ikke har noget at gøre med den pågældende kontraktpart, er tilgængelige. Dette gælder også efter kontraktens udløb.
Parterne forpligter sig til at behandle kundedata, som man i kraft af kontrakten og inden kontraktens rammer har fået adgang til, påpasseligt i forhold til de bestående databeskyttelsesbestemmelser med særligt henblik på bundesdatabeskyttelsesloven.
Firmaet garanterer for, at dennes webside drives indenfor de rammer, der er af aktuelle, tekniske muligheder. Med hensyn til videre krav, fralægger vi os ansvaret.
I forhold til det øvrige indskrænkes firmaets ansvar til at gælde retslige og forretningsmæssige stedfortræderes bevidste og grove forsømmelse. I tilfælde af at firmaet er forpligtet til at betale kontraktmæssig skadeserstatning, begrænses hæftelsen for økonomiske skader til de typiske skader, som på tidspunktet for underskrivelsen af kontrakten kunne forudses, og svarende max.til de sidste 6 måneders gennemsnitlige, månedlige provisionsindtjening. Løber kontrakten ud tidligere, er den forkortede periode gældende i forhold til beregningen af skader.
I tilfælde af tab af data, kan firmaet kun holdes ansvarlig, hvis kontraktpartneren min. engang omdagen har sikret/sikrer sine data. Også i sådanne tilfælde er hæftelsen, som tidligere fastlagt, begrænset.
Enhver hæftelse under hæftelsesloven for produkter forbliver uberørt.
Er en af de kontraktmæssige reguleringer ineffektiv, så vil begge parter anstrenge sig for at finde en regulering, som kommer det økonomiske formål nærmest i forhold til den ineffektive aftale. De øvrige bestemmelser i kontrakten forbliver heraf uberørt.
Ekstraaftaler træffes ikke. Ændringer skal være skriftligt bekræftede.